Rejsekort

Med rejsekort er du altid klar til at hoppe på en bus, tog eller metro. Du slipper for at tænke på priser og zoner, for rejsekort er billigst med mindre du rejser ca. 26 gange på samme strækning på en måned. Og rabatten har vi sørget for, at du får helt automatisk.

Se hvordan du bruger rejsekort

Billede af Rejsekort der checkes ind

Få 20 pct. rabat og altid billigste rejse

Når du bruger dit rejsekort får du automatisk 20 pct. rabat på rejsen, når du rejser uden for myldretid. Så er der flere penge til andre sjove ting. Og med en automatisk tank-op-aftale er du altid rejseklar. Du kan også tage hele familien eller vennerne med på tur. Du kan nemlig tjekke op til 29 personer ind på dit rejsekort.

Glemmer du at tjekke ud, når din rejse er slut, kan du bruge Check Udvej appen. Du kan læse mere om Check Udvej på rejsekort.dk.

Vil du gerne finde ud af, om rejsekortet er billigere for dig, end den billettype, du bruger i dag? Så kan du sammenligne priser på rejseplanen.dk.