Hjælp til DOT Mobilbilletter app

Ny DOT app

Medio maj 2019 lancerer vi en ny DOT app, der kombinerer DOT Mobilpendlerkort app og DOT Mobilbilletter app. Vi kalder den nye app for DOT Billetter.


 

Hvis du har problemer med DOT Mobilbilletter app kan du måske finde svaret her. Længere nede på siden har du også mulighed for at skrive til Movia for teknisk hjælp til DOT Mobilbilletter app. 

Bemærk! Postkassen for hjælp til DOTs mobilbilletter app er midlertidigt lukket.

Postkassen åbner igen d. 27 maj.

Beklager ulejligheden. 

Klik på overskrifterne for at læse mere
Appen kan ikke finde min startzone

Hvis du oplever problemer med at købe billet i DOT Mobilbilletter app, fordi app'en ikke kan finde startzonen, kan du afprøve nedenstående løsningsforslag. De vil virke, hvis fejlen skyldes, at lokalisering på din telefon ikke fungerer optimalt.

1) GPS-systemprocessen på telefonen kan i nogle tilfælde holde op med at fungere korrekt. Dette kan afhjælpes ved at genstarte telefonen.


2) Hvis løsning 1. ikke virker, kan du forsøge at slå lokalitets-tjenester til og fra.


3) Hvis 2. ikke virker, kan du foretage en total nulstilling af enhedens GPS system ved at gøre følgende:
Luk alle aktive apps. Derefter sættes telefonen i Fly-tilstand. Når telefonen er sat i Fly tilstand, går du ind i ”Indstillinger” → ”Generelle indstillinger” → ”Nulstilling”.
Her vælger du ”Nulstil netværksindstillinger”

VÆR OPMÆRKSOM PÅ AT DETTE SLETTER ALLE GEMTE WIFI-PASSWORDS


4) Efter en genstart af telefonen kan du forsøge først at slukke og tænde for lokalitetsindstillingerne. Derefter gå ind i ”Indstillinger” → ”Anonymitet” → ”Lokalitetstjenester”. Nederst på listen vil det være muligt at vælge ”Systemtjenester”. Her kan du slå systemets brug af GPS til at finde Tidszoner fra.
Dette kan i visse tilfælde gøre GPS performance bedre.

Mit betalingskort virker, men jeg får fejlen ”Betalingsprocessen fejler”

I øjeblikket er der nogle brugere, som oplever, at betaling med deres gemte betalingskort fejler, selvom der ikke er noget i vejen med betalingskortet. Vi er ved at undersøge, hvad fejlen skyldes, og beklager besværet. Løsningen er at slette gemte betalingskort fra Indstillinger i menuen og derefter gemme betalingskortet på ny.

Jeg kan ikke nå at læse Nets engangskoden

Når du befinder dig i DIBS-betalingsvinduet for at gemme dit betalingskort eller for at foretage et køb uden at gemme dit betalingskort, modtager du en 3D Secure (Visa og Mastercard) eller Secured by Nets (Dankort) Nets engangskode via SMS. Det kan være svært at nå at læse den 6-cifrede kode, når SMS’en kortvarigt dukker frem. Nogle brugere oplever, at hvis de minimerer app’en for at åbne SMS’en fra ”Beskeder” og derefter vender tilbage til app’en, så er de hoppet ud af købsflowet og må starte forfra. Du kan undgå dette ved at blive i app’en og trække SMS-beskeden ned ovenfra, da indholdet af den også vises via notifikationer.

iOS: Jeg får en hvid skærm - appen fryser efter kort tid

Tjek om du har operativsystem 10.2 installeret på din telefon (gå til "indstillinger" > "Generelt" > "Om"). Hvis du har det, anbefaler vi at opdatere til seneste OS version.

Hvis ikke, er du velkommen til at kontakte DOT kundeservice.

Hvorfor reserveres der en krone, når jeg gemmer mit betalingskort i appen?

På Visa- og Mastercard reserveres der en krone i forbindelse med, at DIBS tjekker, om kortet er gyldigt. Kronen bliver automatisk frigivet igen. Dette er standard DIBS praksis, som DOT ikke har indflydelse på.