Refusion af pap- og mobilklippekort

Mobilklippekort

Den 20. juli udløber alle Mobilklippekort i DOT Mobilbilletter app. Derefter opgør vi, hvem der har udløbne Mobilklippekort. Hvis betalingskortet, som du benyttede til købet, stadig er gyldigt, og hvis købet er under 12 måneder gammelt, vil beløbet automatisk blive overført til dit betalingskort. Hvis dette ikke er muligt, bedes du kontakte os via ovenstående formular og oplyse om dit CPR-nummer, så beløbet kan blive overført til din NemKonto.

Du kan få refunderet resterende klip på dit Mobilklippekort, mens Mobilklippekortet er gyldigt og i op til et år efter udløb af klippekortet.

Refusion sker til pålydende restværdi. Det vil sige, at hvis dit Mobilklippekort med 20 zoner kostede 180 kr. er den pålydende restværdi 9 kr. pr. resterende mobilklip, og hvis dit Mobilklippekort kostede 150 kr., så får du 7,5 kr. pr. resterende mobilklip.

For at få refunderet dine mobilklip skal du kontakte DSB kundecenter via nedenstående formular og gøre dit krav gældende.  

Udfyld formular for refusion af mobilklippekort

Overflytning ved skift af telefonnummer

Hvis du får nyt telefonnummer og registrerer dig i app'en med det nye telefonnummer, vil gyldige mobilklippekort, som er registreret med det gamle telefonnummer, ikke længere være tilgængelige i app'en. 

Du kan kontakte DOTs Kundecenter på tlf.: 7015 7000 og få overført dine gyldige mobilklip til dit nye telefonnummer. 

Klippekort af pap

DOTs klippekort på pap er ikke længere gyldige, og kan ikke længere refunderes. 

DSB klippekort på pap kan refunderes frem til 16. august 2019.

Gå til refusion af DSB klippekort