Refusion af pendlerkort, Pendler20 og Ungdomskort i forbindelse med coronavirus

Nye særlige regler for refundering

Efter regeringens seneste anbefalinger og tiltag, gælder der fra den 8. september 2020 til og med den 31. januar 2022, i visse tilfælde særlige refunderingsregler. De midlertidige regler gælder for Pendlerkort, Pendler20 og Ungdomskort. Standardbilletter kan refunderes efter de almindeligt gældende regler for tilbagebetaling og refundering.

Læs mere om betingelserne for de særlige refunderingsregler nedenfor.

Hvis du har spørgsmål, kan du altid kontakte vores Kundecenter på tlf. 70 15 70 00.

Refundering af Pendlerkort, Pendler20 og Ungdomskort
Jeg har købt mit pendlerkort i DOT Billetter app

Fra den 8. december 2020 til og med den 31. januar 2022 kan du få dit pendlerkort og Pendler20 refunderet for resten af den periode, du har tilbage på kortet.

Du skal selv refundere dit pendlerkort eller Pendler20 direkte i DOT Billetter app. Alle, der refunderer i ovenstående periode, kan ekstraordinært få tilbagebetalt de resterende dage, der trækkes som ekspeditionsgebyr (8 dage for pendlerkort, 5 dage for Pendler20).

Hvis du kun har få dage tilbage på dit kort (8 dage eller færre for pendlerkort, 5 dage eller færre for Pendler20), skal du ringe til DOT Kundeservice på 70 15 70 00 for ekstraordinært at få tilbagebetalt de resterende dage.

Søg om at få tilbagebetalt ekspeditionsgebyret

Du kan forvente at beløbet er returneret inden for 1 måned. De særlige regler for refusionen som skitseret ovenfor, gælder kun til og med den 31. januar 2022.

Jeg har købt mit pendlerkort i DSB app

Fra den 8. september 2020 til og med den 31. januar 2022 kan du få dit Pendlerkort refunderet for resten af den periode, du har tilbage på kortet.

Du skal selv refundere dit pendlerkort direkte i DSB App'en. Find dit pendlerkort under menupunktet ”Pendlerkort” og tryk ”Tilbagebetal”.

Alle der refunderer deres pendlerkort, i ovenstående periode, kan ekstraordinært få tilbagebetalt de resterende dage, der trækkes som ekspeditionsgebyr (8 dage for pendlerkort, 5 dage for Pendler20).

Hvis du har 8 dage eller færre end 8 dage tilbage på dit pendlerkort, skal du ringe til DOT Kundeservice på 70 15 70 00 for ekstraordinært at få tilbagebetalt de resterende dage.

Søg om at få tilbagebetalt ekspeditionsgebyret

Du kan forvente at beløbet er returneret inden for 1 måned. De særlige regler for refusionen som skitseret ovenfor, gælder kun til og med den 31. januar 2022 .

Jeg har Rejsekort pendlerkort eller Rejsekort med pendler kombi

Fra den 9. december 2021 til og med den 31. januar 2022 kan du få dit Pendlerkort refunderet for resten af den periode, du har tilbage på kortet.

Alle der refunderer deres pendlerkort, i ovenstående periode, kan ekstraordinært få tilbagebetalt de resterende otte dage, der trækkes som ekspeditionsgebyr. De særlige regler for refusionen som skitseret ovenfor, gælder kun til og med den 31. januar 2022.

Kontakt Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33 for at få refunderet dit kort.

Jeg har et Ungdomskort

Fra den 8. september 2020 til og med den 31. januar 2022 kan du få dit Ungdomskort refunderet for resten af den periode, du har tilbage på kortet.

Du skal skrive til DSB på ungdomskort@dsb.dk og du kan få refusion for perioden fra du henvender dig og til kortets udløb.

Vi kan kun refundere til din Nemkonto også uagtet, hvilket betalingskort der er tilknyttet på din bestillingsside. Hvis du ikke allerede har en Nemkonto, skal du kontakte din bank – alternativt oprette det i din netbank – for at få kontoen oprettet.

Hvad du skal gøre, afhænger af, om du har dit kort i en app eller som plastikkort. Find først dit stamkortnummer. Det finder du i venstre side på forsiden, hvis du har plastikkort (nummeret står på højkant). Hvis du har app, står stamkortnummeret på kortet i app’en.

  • Har du dit kort i en app, skal du sende en email til DSB på ungdomskort@dsb.dk med dit stamkortnummer i emnefeltet.
  • Har du et plastikkort, skal du sende en email til DSB på ungdomskort@dsb.dk. I emnefeltet skal du skrive dit stamkortnummer. Du skal også klippe dit kort over på langs, og sende os to billeder af det ituklippede kort - ét af forsiden og et af bagsiden af kortet.

Du kan forvente pengene på din Nemkonto inden for 1 måned.

OBS! Har du købt dit Ungdomskort hos et andet trafikselskab end DSB, så kontakt dét trafikselskab og følg deres vejledning for, hvordan du refunderer dit kort.

Jeg har et Erhvervskort

Erhvervskort kan ikke sættes i bero eller refunderes med tilbagevirkende kraft, da det er omfattet af særlige skatteregler. Erhvervskort har en fast rabat og fast løbetid for at bruttolønsordningen kan anvendes.